Kvalitetssikring

Karaktergennemsnit, elevantal og andre kvantitative størrelser er alene ikke nok til kvalitetssikring på Hindholm STX. Vi tager afsæt i eksperters råd og anbefalinger og har fokus på den enkelte elev.

Nedenstående er nogle anbefalinger fra Danske gymnasier:

 

Kvalitet med eleven
i centrum
Kvalitetsudvikling er ikke en ny dags-
orden i gymnasiesektoren. Der har i
gymnasiet altid været en stærk tradition
for ledelse af kvalitet og faglighed, men
behovet for at levere målbar kvalitet har
aldrig været større.
Der bruges mange ressourcer på uddan-
nelsesområdet, og helt naturligt øges
politikernes og samfundets behov for
viden om, hvorvidt ressourcerne bliver
anvendt bedst muligt og giver de ønske-
de resultater. Derfor bliver skoler og em-
bedsværk i stigende grad afkrævet doku-
mentation for, at effekten af indsatserne
virker, og at uddannel-
seskvaliteten bliver øget.
Det almene gymnasiums
væsentligste opgave er
at gøre eleverne klar til
en videregående uddan-
nelse. Den målsætning
lever vi op til ved at sik-
re uddannelser med høj
faglighed og ved at give
eleverne generelle stu-
diekompetencer. I cen-
trum for vores opgave står naturligt den
enkelte elev, der skal blive så dygtig som
muligt i løbet af gymnasietiden.
Danske Gymnasier har i 2015 sat fo-
kus på, hvordan vi fastholder og sikrer
kvaliteten i arbejdet med både den tra-
ditionelle faglighed og de generelle stu-
diekompetencer, som tilsammen giver
eleverne en høj faglighed.
De seneste år har de nationale mål
for kvalitet i gymnasiet givet os et nyt
perspektiv på kvalitetsudvikling og kva-
litetssikring i det almene gymnasium.
Danske Gymnasier ser de nationale mål
som et nyttigt værktøj, der kan bidrage
til kvalitetsarbejdet i det almene gym-
nasium. Samtidig bør kvalitet i gymna-
siet ikke kun reduceres til de få natio-
nale mål, da disse overser en væsentlig
del af gymnasiets kvalitet inden for bl.a.
studieforberedelse og almendannelse.
Kvalitetskriterier i
uddannelsessektoren
Standarder for kvalitet findes på både
internationale, nationale og lokale
niveauer, som bliver brugt til sam-
menligninger på hver deres måde.
Grundskolen bliver gennem PISA-un-
dersøgelserne vurderet i et internati-
onalt perspektiv, og de videregående
uddannelser skal gennem akkreditering
leve op til europæiske standarder og
retningslinjer for uddannelseskvalitet.
Sidstnævnte indebærer bl.a. systematisk
selvevaluering og krav om feedback til
de studerende.
Internationale målinger og sammenlig-
ninger er endnu ikke gængs praksis på
ungdomsuddannelsesområdet. Det al-
mene gymnasium har de nationale ek-
samener som en helt central kvalitets-
faktor. Disse er suppleret af de centrale
kvalitetsindikatorer, der muliggør mere
systematisk effektmåling.
I dag måles kvaliteten på det almen-
gymnasiale område med følgende kvali-
tetsindikatorer:
Elevernes gennemsnit efter endt
uddannelse
Fastholdelse og gennemførelse

Overgangen fra gymnasiet til vide-
regående uddannelse
Skolernes evne til at løfte elever-
ne – evnen til at bryde den sociale
arv (socioøkonomisk løfteevne)
Elevernes trivsel
Lærernes timetal med eleverne.
Mål- og rammestyring
giver ny frihed
Et bærende princip i de sidste årtiers
kvalitetsudviklingsarbejde har været be-
vægelsen væk fra central styring. Tid-
ligere satte Undervisningsministeriet
standarder og markerede væsentlige ny-
udviklinger gennem udstedelse af nye
bestemmelser for undervisningen. De
seneste år har vi set en tiltagende be-
vægelse hen mod institutionel selveva-
luering, hvor den løbende justering og
fornyelse af undervisningen og uddan-
nelseskvaliteten er den enkelte skoles
ansvar.
I lighed med den offentlige sektor ge-
nerelt har styringen af gymnasiesekto-
ren bevæget sig fra konkret regelstyring
mod mål- og rammestyring. Oprettel-
sen af Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet er udtryk for ministeriets øn-
ske om systematisk at kunne følge op
på den uddannelsespolitiske indsats og
virkeliggørelsen af reformmålene. Ud-
gangspunktet her er netop, at tiden er
løbet fra et centralt tilsyn, som i detal-
jer kontrollerer skolerne.
Det samlede regelsæt for gymnasiet
lægger dermed mere end nogensin-
de før op til, at den enkelte skole selv
træffer bestemmelser om, hvilke lokale
kvalitetsmål, der skal gøres gældende,
og hvordan de bedst bliver opfyldt.
Med bevægelsen mod øget mål- og ram-
mestyring med få nationale mål følger
en forpligtelse til selv at udvikle lokale
målsætninger, overvåge at de institutio-
nelle beslutninger føres
ud i livet og til løbende
at revidere praksis og til-
passe lokale målsætnin-
ger. Det vil fortsat være
en central ledelsesmæs-
sig udviklingsopgave – i
samarbejde med medar-
bejderne – at formulere
og fremme kvalitet, klare
læringsmål og at realise-
re disse i den daglige un-
dervisning. Det er i dag
ikke nok at lave handlingsplaner for øget
kvalitet, for der er et stort ønske om, at
man kan dokumentere kvaliteten og på-
vise elevens læring. Her giver den øgede
evidens om, hvad der påvirker læring,
kombineret med aktiv brug af data om
elevernes læring, nye muligheder for at
styrke elevernes læring og trivsel.
Danske Gymnasier er enig i, at kvalitets-
udvikling bedst sker i et samspil mellem
få nationale mål og decentral kvalitets-
udvikling og kvalitetssikring. Løbende
kvalitetsudvikling og nye tiltag, som
øger kvaliteten og opdateringen af un-
dervisningen, kan ikke styres centralt.
Ligeledes er Danske Gymnasier positiv
over for ministeriets initiativer i retning
af dialogbaserede rammer for styring,
der giver skolerne mulighed for at ud-
fylde rammerne decentralt.
Behov for supplement til
eksisterende målinger
Mens det er forholdsvist let at operere
med nationale mål for karakterer og fra-

vær mv., er det mere vanskeligt at ind-
kredse den kvalitet, der desuden leveres
i det almene gymnasium. Formålspara-
grafferne i både stx og hf fremhæver, at
det almene gymnasium skal være studie-
forberedende og almendannende. Sam-
tidig skal gymnasiet levere høj faglighed.
Et kendetegn ved denne
faglighed er bl.a., at de
unge skal kunne sætte
deres viden i spil, tænke
kritisk og håndtere kom-
plekse arbejdsprocesser.
I dag er der fokus på,
hvordan vi danner og
former de unge, så de
kan indgå aktivt i vores
samfund og fælleskaber
til gavn for både sig selv
og fællesskabet. De unge
skal kunne bearbejde og anvende viden,
færdigheder og kompetencer på måder,
hvorved de opnår selvforståelse, omver-
densforståelse, personlig myndighed,
livsduelighed og mod til at engagere sig
og skabe værdi for andre. Kvalitet i det
almene gymnasium rækker således ud
over de nationale mål.
Danske Gymnasier ser derfor et behov
for at tydeliggøre bredden i kvalitetsbe-
grebet i det almene gymnasium og læg-
ge op til en systematisk diskussion af,
hvordan vi måler og arbejder med kvali-
tet i det almene gymnasium.
Kvalitetssikring af den
enkelte elevs udvikling
De nationale mål kan ikke – og skal
ikke – indkredse elevens 360 graders
udvikling. Danske Gymnasier ser et po-
tentiale såvel som et behov for, at det
lokale kvalitetsarbejde rykker tættere på
den enkelte elevs udvikling gennem sy-
stematisk brug af data, dokumentation,
feedback og selvevaluering.
Organiseringen af det almene gymnasi-
um – både hf og stx – er kendetegnet
ved en stor grad af kontinuitet i arbejdet
med den enkelte elevs udvikling. Både i
klassefællesskabet, det faglige arbejde og
lærer-elevrelationen. Det giver os som
ungdomsuddannelse unikke muligheder
for at lave en målrettet og koordineret
indsats for at understøtte den enkelte
elevs udvikling. Ikke mindst eftersom
der er rig tradition for, at dette arbej-
de bliver koordineret i de tværgående
indsatser – f.eks. AT, de store opgaver,
mentor/tutorsamtaler, portfolier, skrift-
lighedsprogression og på hf-studiebo-
gen. Gymnasierne har en stærk tradition
for at kvalitetsudvikle med udgangs-
punkt i den enkelte elev.
Mange skoler er allerede optaget af ar-
bejdet med at dokumentere den kvalitet,
som den enkelte skole leverer i forhold til
den enkelte elevs udvikling. Men tiden
peger på, at vi må tættere på den enkelte
elev, når det kommer til at dokumentere
udviklingen systematisk. Danske Gym-
nasier anbefaler, at alle skoler arbejder
med kvalitetssikring og dokumentation
af den enkelte elevs udvikling.
Fokuseret kvalitetssikring
Kvalitetssikring af den enkelte elevs
udvikling må nødvendigvis variere fra
gymnasium til gymnasium, og hverken
kan eller skal styres centralt. Danske
Gymnasier ser det som en kvalitet, at
gymnasierne i Danmark har forskellige
lokale kendetegn, og at de er udformet,

så de matcher de lokale behov og løser
de lokale udfordringer, der varierer alt
afhængig af elevgruppe og geografi.
Selvejende institutioners kendetegn er
netop friheden til at skabe institutioner,
som bærer præg af en lokal forankring
og kultur gennem gymnasiernes egne
strategier og forskelligartede organise-
ring. Det løft, selvejet har givet sektoren,
bør fortsat afspejles i et centralt og bredt
kvalitetsbegreb, således at få nationa-
le mål bliver suppleret af kvalitetsmål
fastlagt af den enkelte skole og dennes
bestyrelse.
De lokale kendetegn på skolerne kombi-
neret med de forskellige studieretninger
betyder, at kvalitetsbegrebet også må
kunne vinkles og bearbejdes, så der ikke
er tale om én fast operationalisering af
den enkelte elevs udvikling eller studie-
kompetence. Det vil for nogle gymnasi-
er være værdiskabende at arbejde med
overordnede kvalitetskoncepter, mens
det for andre vil være mest værdiskaben-
de at tage udgangspunkt i deres særlige
profil eller syn på læring.
Danske Gymnasier
anbefaler, at:
Der fastholdes en styringsmodel
med få nationale mål, der supple-
res af lokale kvalitetsmål
Ansvaret for kvalitetsudvikling pla-
ceres hos de enkelte skoler ud fra
bredt formulerede målsætninger
Kvalitetsbegrebets bredde tyde-
liggøres, så det også dækker den
enkelte elevs udvikling og dennes
generelle studiekompetence
Kvalitetsudvikling og kvalitetssik-
ring tilpasses lokale udfordringer
og lokale behov
Alle gymnasier kvalitetssikrer den
enkelte elevs udvikling og generelle
studiekompetence gennem syste-
matisk brug af data og dokumen-
tation.